Camilla Gregersens mærkesager
På denne side kan du dykke ned i nogle af de mærkesager, som har størst betydning for Camilla Gregersen. Gennem sin uddannelse og karriere har hun arbejdet for disse mærkesager ved at styrke de organisationer, hun har været i. Hun er kendt for at deltage aktivt i debatter og skabe resultater. I det følgende kan du læse en række konkrete historier, der vidner om Camilla Gregersens utrættelige arbejde.
Unge og demokrati
Camilla Gregersen er dybt optaget af at udvikle vores demokratiske samfund. Som direktør for Ungdomsbureauet arbejder hun for, at unge tager del i demokratiet. Hun ønsker at skabe et samfund, hvor alle unge er en naturlig del af de beslutninger, der påvirker deres liv.
Demokrati på uddannelsessteder og i virksomheder
Camilla Gregersen har altid arbejdet for unges indflydelse. Da Camilla Gregersen i 2001-2003 repræsenterede alle universitetsstuderende som ordfører for Danske Studerendes Fællesråd, sikrede hun i den nye universitetslov, at de studerende fik 2 pladser i universitetsbestyrelserne, og at der stadig var medbestemmelse i studienævn.
Camilla Gregersen blev i 2021 udpeget af erhvervsminister Simon Kollerup til en ekspertgruppe om demokratiske virksomheder. Ekspertgruppen lavede 9 anbefalinger, som efter lanceringen i 2022 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Anbefalingerne kan læses på Erhvervsministeriets hjemmeside her.
Sådan styrker vi demokratiet sammen
Med inspiration i historikeren Timothy Snyder, som i 2017 udgav bogen ”On Tyranny” (som en kommentar til da Trump blev valgt første gang) lavede Camilla Gregersen i januar 2025 en lille kort liste til, hvordan vi alle kan styrke vores demokrati.
- Undersøg påstande. Læs bøger og længere artikler, hvor nuancerne er med.
- Støt undersøgende og kritiske medier. Tegn et abonnement på en avis eller et tidsskrift.
- Mød dine medborgere. Helst i fora, hvor du er sammen med nogen, der ikke ligner dig selv. Snak med dem og nedbryd skel. Tag øjenkontakt med andre på gaden, ved indkøb og i offentlig transport. Genindfør small-talk, hvor vi styrker de medmenneskelige bånd.
- Begræns den stigende ulighed, der kan gøre nogle mennesker desperate og gøre dem til lette offer for en stærk leder, som lover dem guld og grønne skove uden hold i virkeligheden.
- Tag ansvar for, hvad du videregiver til andre. Løb ikke med på rygter.
- Vær klar til at sige fra, når du ser uretfærdighed. Tænk på Rosa Parks og hendes mod, da hun i 1955 nægtede at bøje sig for raceadskillelse i Montgomery’s bybusser. Stå ved dine værdier og vær modig.
- Vær med i en civilsamfundsorganisation. Totalitære stater har altid søgt at dominere, hvordan borgere mødes eller organiserer sig.
Undgå had-tale mod politikere fra andre partier end det, som du selv stemmer på. Vores demokrati er afhængigt af, at nogen tør at stille op til byråd / regionsråd / Folketing og være aktive.
9. Fornægt ikke fakta, selv om det justerer din verdensopfattelse. Hold samtidig fast i, at noget faktisk er sandt, for ellers legitimeres endeløse løgne. Post-sandhed er præ-fascisme.
10. Praktiser demokrati på arbejde og i din fritid. Værdsæt uenighed og nye tanker. Lyt, inddrag og evaluér. Lad os gøre inddragelse og medbestemmelse til bærende elementer i vores samfundsmodel.
Vi må ikke tage vores demokrati for givet, og vi skal passe på tillid og sammenhængskraft i samfundet. Det er dyrebart.
Den gode nyhed er, at vi faktisk ALLE kan gøre en positiv forskel 😊
Viden er f***eme ikke et synspunkt
Tryg vidensformidling er blandt de mærkesager, som Camilla Gregersen har arbejdet for. Hun har bekæmpet fake news ved blandt andet at føre en sag ved Pressenævnet, der fik stor betydning og mediebevågenhed. Det følgende består af historien bag astro-professor Anja C. Andersens udsagn, som nærmest gik viralt: “Viden er fandeme ikke et synspunkt”. Camilla Gregersen valgte som forperson for fagforeningen DM at gå ind i denne sag og støtte de medlemmer, som var blevet narret til at medvirke i et DR-program, fordi hun mener, at alle skal være trygge ved vidensformidling i medierne. Camilla Gregersen gjorde det også for at tydeliggøre, at viden og påstande ikke er det samme.
Inviteret til interview under en falsk præmis
Sagen startede med, at en række forskere og eksperter i forsommeren 2022 blev inviteret ind i DR-programmet ’Ellen imellem’ under påskud om at deltage i et interview om deres fagområder. I stedet blev de reelt sat over for konspirationsteoretikere og personlige modstandere, der udførte interviewet gennem en øresnegl i DR-værtens øre.
»Jeg er målløs over at blive misbrugt i en fake news-kampagne fra DR pakket ind som satire. Havde jeg kendt præmissen på forhånd, havde jeg aldrig medvirket«, sagde astro-professor Anja C. Andersen til Politiken. Det var også Anja C. Andersen, som sagde det genial slogan i en TV-duel: #videnerfandemeikkeetsynspunkt.
Debatten om programmets præmis samt metode eksploderede og blev en stor mediesag, hvor kritikken af DR fik bred opbakning fra forskere, eksperter og debattører.
Sagen i Pressenævnet
Camilla Gregersen, Anja C. Andersen og de øvrige berørte medlemmer kørte et meget tæt parløb gennem hele denne sag. Camilla Gregersen og DM anlagde sagen ved pressenævnet, hvor de fik bistand fra en dygtig mediejurist, Vibeke Borberg. De endte med at vinde sagen mod DR. Her kan du læse om afgørelsen i Pressenævnet.
»Det er en kæmpe sejr (…) Vi har kæmpet for, at forskere og eksperter trygt skal kunne stille deres viden til rådighed for samfundet, og jeg værdsætter, at Pressenævnet har tydeliggjort det over for DR,« udtalte Camilla Gregersen dengang om Pressenævnets afgørelse til Ritzau.
I Camilla Gregersens optik er kendelsen en principiel sag, der sætter en fed streg under, at man altid skal behandle folk med respekt, når man inviterer dem i medierne. Ingen skal narres til at medvirke i medierne. Og der er forskel på viden og et synspunkt, hvilket kun er blevet mere aktuelt nu i 2025. Camilla Gregersen mener fortsat, at vi skal stå sammen mod fake news.
Techgiganternes høst af borgernes data
Camilla Gregersen har som medlem af regeringens Dataetisk Råd bl.a. skabt opmærksomhed om techgiganternes datahøst. Camilla Gregersen stillede sammen med et andet medlem af Dataetisk Råd og seks frivillige borgere deres egne data til rådighed, da Analysefirmaet Analyse & Tal på vegne af Dataetisk Råd lavede et dataspejl. Dataspejlet viste, at techgiganterne samler ufatteligt mange informationer om vores præferencer og adfærd.
“Vores digitale fodspor fortæller mange ting om os, og derfor skal vi være påpasselige med, hvordan vores privatliv bliver afsløret og udleveret. Det er dog ikke nok at overlade det ansvar til den enkelte, for det er uoverskueligt for borgerne”, sagde Camilla Gregersen allerede i starten af 2023 til Politiken. Rapporten viste også, at to ud af tre danskere (65 procent) er bekymrede for, at techgiganter som fx. Google og Facebook får stor magt gennem indsamling og salg af brugernes data.
Camilla Gregersen mener, at vi skal være opmærksomme på, hvordan techgiganterne og sociale medieplatforme påvirker borgernes holdninger og på den måde præger demokratiet. Det er kun blevet endnu mere aktuelt i en tid, hvor techgiganterne tækkes Trump, og hvor verdens despoter prøver at påvirke valgene også i Europa. Dataetisk Råds rapport kan findes på Folketingets hjemmeside.
Privatlivet skal sikres
Da Covid19 lukkede samfundet ned, udpegede Dataetisk Råd to medlemmer, bl.a. Camilla Gregersen, til at sidde i regeringens advisory board, der skulle udvikle en smittestop-app. Dataetisk Råd vedtog anbefalinger til den danske smittesporingsapp, som du kan læse her.
Camilla Gregersen lagde med udgangspunkt i Dataetisk Råds anbefalinger særligt vægt på 2 principper i arbejdet:
– Databeskyttelse
– Anonymitet og privacy
Camilla Gregersen og advisory boarded endte med at pege på en teknisk løsning, hvor borgernes privatliv blev sikret, og det var netop det forslag, som regeringen til sidst valgte. Her kan du se Camilla Gregersen præsentere forslaget sammen med daværende sundhedsminister Magnus Heunicke og Folketingets sundhedsordførere.
Ligestilling
Ligestilling er en mærkesag, som Camilla Gregersen har arbejdet intensivt for – blandt andet i kraft af sit virke som næstforkvinde for Kvinderådet fra 2020 til 2024.
Barselsrettigheder til alle
Camilla Gregersen og Kvinderådet arbejdede for gode barselsrettigheder til alle – uanset køn. Sammen med andre gode aktører slog de et slag for en ligestillet barselsmodel, som du kan læse om i denne artikel fra Information.
Arbejdsmarkedets parter endte med at foreslå en ligestillet barselsmodel, og det blev vedtaget af Folketinget. Camilla Gregersen sagde dengang i en pressemeddelelse fra Kvinderådet: »Forældre bliver ligestillet, og vi får regler, der er til at forstå. Det har været et stort ønske fra vores side, at der kommer øremærket barsel, for det er helt afgørende for ligestilling både på arbejdsmarkedet og derhjemme.«
I dag er øremærket barsel en succes. Fædre og medmødre tager markant mere barsel, og lønforskellen mellem mænd og kvinder er mindsket.
Camilla Gregersen og opgøret med ulige løn
Camilla Gregersen har altid arbejdet for ligeløn. Hun har bl.a. taget uligeløn op i mediet Finans, hvor hun udtalte: »Det handler jo ikke kun om pengene. En lavere løn kan godt komme til at signalere en ringeagt. Som om, at man er mindre værd end de andre. Lønnen er jo et eller andet sted udtryk for, hvad en arbejdsgiver mener, at din indsats er værd.«
Camilla Gregersen og Kvinderådet har også arbejdet for løngennemsigtighed. I denne artikel fra Finans kan du læse mere om nyt EU-direktiv, hvori Camilla Gregersen udtrykte sin glæde over flere redskaber til at bekæmpe uligeløn: »Vi trænger til at få nogle flere redskaber til at bekæmpe ulige løn på arbejdsmarkedet.«