Camilla Gregersen
Camilla Gregersen er adm. direktør for Ungdomsbureauet, som er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for unges deltagelse på alle planer i samfundet. Hun har altid været dedikeret i forhold til at arbejde for unge og demokrati. Camilla Gregersen er kendt for sit engagement og for at skabe mange gode relationer til forskellige parter.
Foto: Rasmus Kongsgaard
Ledelse, organisation og engagement
God ledelse handler i Camilla Gregersens optik om at udvikle en organisation og at uddelegere, så andre også kan tage medansvar. Hun arbejder ud fra denne tilgang:
“Vi skal dele information og lave klare strategiske mål for organisationen, så alle har mulighed for at bidrage til målene. Organisationens mission og mål skal konkretiseres i relevante delmål og opgaver i de enkelte afdelinger / teams. Alle bidrager og skal anerkendes for det, uanset deres funktion.”
Hun mener, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Hun værdsætter at arbejde sammen med andre personer, som også har engagement og visioner – aktuelt med vicedirektør Olivia Orlandi Grant og HR- og økonomichef Astrid Wessmann som samlet direktion i Ungdomsbureauet.
Gennem sin karriere i flere nøglepositioner har hun demonstreret evne til at håndtere komplekse problemstillinger med en solid beslutningskraft.


Karriere og Kommunikation
I løbet af sin karriere har Camilla Gregersen bestridt en række centrale poster. Hun var bl.a. forperson for den akademiske fagforening DM og næstformand i hovedorganisationen Akademikerne gennem 9 år. Hun har også haft poster i Kvinderådet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Studerendes Fællesråd og Realdania, og hun har arbejdet i it-fagforeningen PROSA.
Hertil er hun en dygtig kommunikator med en omfattende medieerfaring, bl.a. som medvært på TV2 News & Co. Hendes evne til at kommunikere klart gør hende i stand til at skabe engageret følgeskab – både internt i en organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere og interessenter.
Camilla Gregersen lavede 4 succesfulde fusioner
Da Camilla Gregersen stod i spidsen for fagforeningen DM, blev hun i maj 2024 udnævnt i Ugebrevet A4 til at være “dansk fagbevægelses fusionsdronning.” Det skete efter hele fire fusioner på blot tre år, som resulterede i en stor medlemsvækst.
Camilla Gregersen var både initiativtager og politisk hovedforhandler i alle fire fusioner, og fusionerne blev stemt igennem med stor opbakning i de fusionerende fagforeninger: DSL – Danske Skov- og Landskabsingeniører, JA -Jordbrugsakademikerne, Kultur og Information samt Kommunikation og Sprog. Fusionerne lykkedes, fordi der var et godt og ligeværdigt forhandlingsklima baseret på fælles visioner og tillid – altid med medlemmernes behov i centrum.

Kontinuerligt arbejde for vigtige mærkesager
Gennem sit virke i forskellige stillinger, bestyrelsesposter og udvalg har Camilla Gregersen konsekvent anvendt sin stemme til at fremme en række centrale mærkesager. Hun har bl.a. fokus på at bekæmpe fake news. Hun vil i stedet gerne fremme demokrati, ligestilling, uddannelse, forskning og dataetik.
Hun har opnået betydelige resultater ved at engagere sig aktivt i samfundets store debatter samt arbejde for konkrete og mærkbare forandringer. På denne side kan du læse om hendes forskellige indsatser for mærkesager, og på denne side kan du udforske udvalgte presseomtaler, hvor hun har udtalt sig.